tungelund dk.jpg

 

 

 

Farve/lakfabrikken Den Braven (Uddrag af pressemeddelelser)

 

Farveproducent i verdensklasse

På bare seks år er farvefabrikken Den Braven Scandinavia i Vamdrup blevet storleverandør af malinger, fuge- og spartelmasse samt træbeskyttelse til det skandinaviske marked. Den hastige udvikling skyldes ikke mindst virksomhedens målrettede produktudvikling.

 

 I mere end 25 år har Den Braven på verdensplan været en af de største leverandører af fugemasser. Et kvart århundrede med fokus på produktudvikling gennem dialog med kunderne. I dag sælges Den Bravens produkter i mere end 30 lande.

 - Langt den største del af vores produktion, både vores fugemasser, der udvikles og produceres i Holland, og vores malinger, der produceres her i Vamdrup, sælges som såkaldte private labels. Varer, der sælges med kundens varemærke, forklarer John Hansen, der er salgschef for Den Braven Skandinavia.

 Netop fordi det med private labels er kundens navn og image der ”står på spil”, er dialogen og produktudviklingen så fundamental i Den Bravens hverdag. I Holland er mere end 25 personer beskæftiget alene med udviklingen af fugemasse, men også i Danmark foregår der udvikling af virksomhedens malinger og træbeskyttelse.

 - En del af produktudviklingen står vi selv for, men netop fordi vi er del af en verdensomspændende koncern, kan vi altid trække på den seneste viden og nyeste erfaringer på vores felt. Det gør os nok til nogle af markedets bedste og mest seriøse aktører, fortsætter John Hansen.

 I Danmark leverer Den Braven Scandinavia egne malinger og fuge- og spartelmasse til mere end 100 faste private labels-kunder: Byggemarkeder, farvehandlere, detailkæder og varemærkeindehavere. Heraf en del af landets førende varemærker.