tungelund dk.jpg

 

 

 

Køkkenforum (Uddrag af pressemeddelelse)

 

Mænd kan også få griller

De sydlandsk-inspirerede udekøkkener har for alvor vundet indpas i Danmark, og det er ikke mindst mændene, der nyder at kokkerere i haven.

 

Intet skaber mere stemning end at tilberede maden i det fri. Duften af grill, sommervarme, blomsterflor og lidt vin i glassene bringer livsappetitten frem i de fleste. Udekøkkenet har gjort sit indtog i Danmark, og meget tyder på, at det er kommet for at blive.

Og helt i tråd med sommerens grill-traditioner, er det tilsyneladende mændene, der stiller sig bag gryderne i udekøkkenet.

 - Til daglig tilbringer jeg ikke megen tid i køkkenet, men efter et års tid med vores udekøkken har jeg fået en helt ny tilgang til madlavningen. Det er sjovere at kokkerere, når du er omgivet af fuglekvidder og årstidens vellugt. Forår, sommer og efterår har sine helt egne dufte, og jeg slapper virkelig af, når jeg arbejder ude. Og så gør det heller ikke oplevelsen dårligere, at jeg kan ”svinge lidt mere med panderne” udenfor, og lave meterhøje flamberinger, smiler Jens Olav Eriksen, indehaver af Køkkenforum, samt initiativtager til og designer af virksomhedens eksklusive udekøkken-serie, Outdoor.