tungelund dk.jpg

 

 

 

Interesseret i mere end 45.000 potentielle kunder?

Et toplækkert design samt en bedre og mere målrettet distribution i både ind- og udland. Dette er nogle af forbedringerne i Fredericias vidtfavnende og læsevenlige turistguide over hoteller, restauranter og forlystelser. En guide som i mere end 20 år har trukket turister til byen. Nu er det tid til at tegne annonce i Fredericia Guiden 2011.

 

Årets guide udkommer i et nyt og mere spændende format. Det tidligere og mere traditionelle A4-format afløses nemlig af det mere dynamiske 21 x 21 cm format, der rent grafisk appellerer utrolig godt til en moderne guide. Derudover giver det rent grafisk giver mere liv og spillerum i opsætningen, ligesom det nye format gøre de enkelte sider og annoncer væsentligt mere overskuelige. Noget vi tror, både du og dine forhåbentligt mange nye kunder vil sætte stor pris på.

Hvor og hvordan deles guiden ud?
Næste år distribueres - også som noget nyt - mere end halvdelen af de 45.000 magasiner via det meget erfarne og særdeles pålidelige Danmarks Distributionen. Det sker direkte til turistbureauer i hele Danmark samt på store servicestationer, banegårde, motorvejskiosker, overnatningssteder og turistattraktioner. Og der suppleres løbende op for at sikre annoncørerne den bedste respons for pengene.

Derudover står Fredericia Turistbureau selv for uddeling til mindre servicestationer, overnatningssteder og turistattraktioner samt til restauranter og detailhandel i Fredericia, Middelfart og enkelte steder i Vejle kommune - alt sammen for at sikre din annonce den bedste eksponering.

Endvidere uddeles Fredericia Guiden 2011 ved messer og udstillinger i Fredericia Messecenter samt i forbindelse med større lokale arrangementer som eksempelvis landsmøder og konferencer. Og endelig markedsføres Fredericia by som turistmål både via internet og annoncer i magasiner på de norske, tyske og hollandske markeder.

Fredericia Guiden 2011: Det mere praktiske
Guiden er i år outsourcet til fredericiavirksomheden ProPrint, der står for såvel tegning og formidling af annoncer samt layout og produktion.

Du vil derfor i løbet af de næste par uge blive kontaktet af ProPrint, som kan råde og vejlede om mulighederne for annoncering i 2011-udgaven, ligesom de kan hjælpe dig med at få en professionel opsætning af din annonce. Vil du allerede nu vide mere om mulighederne, kan du kontakte ProPrint på telefon 75 93 49 50. Eller du kan sende en mail til info@pro-print.dk.

 

Tekstboks:
Vidste du, at Fredericia Guiden også udleveres direkte fra turistbureauet ligesom interesserede kan henvende sig på telefon, mail eller via hjemmesiden visitfredericia.dk og få guiden sendt? Turistbureauet besøges årligt af cirka 27.000 personer samt ekspederer mere end 3.000 henvendelser pr. telefon og mail.